Optagelse

Optagelse på BG

Optagelseskravene er de samme på alle landets gymnasier, men Brøndby Gymnasium er undtaget fra afstandskriteriet, idet vi er et privat gymnasium. Vi kan derfor frit optage elever, så længe der er plads og ansøgeren i øvrigt lever op til de øvrige optagelseskrav (læs mere om adgangskravene på www.ug.dk).

Har du ikke opfyldt adgangskravene for optagelse, vil du blive indkaldt til en optagelsesprøve med efterfølgende samtale med vores rektor og en studievejleder

Den officielle ansøgning SKAL ALTID foregå elektronisk gennem din grundskole via optagelse.dk senest 1. marts i det år, hvor du ønsker at starte til august.

Opskrivning

Vil du gerne skrive dig op til en plads på Brøndby Gymnasium, så kan du skrive dig op nederst på denne side..

Der betales et engangsbeløb på 500,00 kr. for at komme på Brøndby Gymnasiums venteliste. Når du har søgt om optagelse på ventelisten, modtager du indenfor 7 arbejdsdage en mail med betalingsinfo m.m. Først når du har modtaget en kvittering på indskrivning og indbetaling, er du optaget på listen.

Brøndby Gymnasium optager først og fremmest elever, som står på vores venteliste og som samtidig søger os som 1. prioritet.

Hvis vi modtager flere 1.prioritetsansøgere på vores venteliste end vi har plads til, så optager vi de elever fra vores venteliste, der bedst matcher vores profil og fokusområder. Vær’ derfor opmærksom på, at det at stå på vores venteliste ikke er en garanti for optagelse.

NB: Det er altid en forudsætning for optagelse på Brøndby Gymnasium, at du opfylder de gældende betingelser for optagelse på uddannelsen som beskrevet ovenfor.

Yderligere spørgsmål

Hvis du har særlige spørgsmål – fx i forbindelse med en Team Danmark-ordning, er du velkommen til at kontakte skolens kontor på tlf. +45 4320 5070.

Lovgivning

Opskrivning til BG

Er du interesseret i at gå på Brøndby Gymnasium, så kan du indskrive dig herunder.

Der betales et engangsbeløb på 500,00 kr. for at blive indskrevet på Brøndby Gymnasium. Når I har søgt, modtager I en mail med betalingsinfo m.m. Først når du har modtaget en kvittering på indskrivning og indbetaling, er du optaget på listen.

HUSK at den officielle ansøgning ALTID SKAL foregå elektronisk gennem folkeskolen via optagelse.dk senest 1. marts i det år, hvor man ønsker at starte til august.