Så er den første uge med SRP og SSO ved at være afsluttet. Det ser ud til at gå rigtig godt. Eleverne møder flittigt op i studielokalet og især 3.x-eleverne ser vi dagligt. Herligt at konstatere den fordybelse i den store skriftlige opgave, som eleverne demonstrerer.
Indtil nu er skriveprocessen åbenbart uproblematisk, men det er vores erfaring, at der undervejs næsten altid opstår perioder med frustration og oplevelsen af at være trængt op i et hjørne, man ikke kan se vejen ud af.
Bare rolig: det er helt normalt. Og vær tryg ved, at der er masser af villige vejledere, som gerne coacher jer videre – men uden at give jer svarene.
Og husk at kunstig intelligens er udelukket fra det øjeblik, I modtog problemformuleringen, til I afleverer den færdige opgave.
Hjernen kan føles på kogepunktet, på vej til at eksplodere, det kribler og krabler. Men på et tidspunkt er opgaven lige som, I vil have den. Parat til at blive afleveret. Og først om lang tid, når den mundtlige eksamen er i gang, skal I forsvare jeres værk og høste resultatet. En spændende og udviklende proces er startet.

Vi har haft en flyvende uge med stort EPX-arrangement, med spændende tysk hip-hop i kantinen, paneldebat ifm. folketingsvalget og deltagelse i en talksession. To af vore 2.g-elever var gået videre i en retorik-konkurrence og skulle i konkurrence med elever fra en række andre gymnasier holde tale og dyste om bedste præstation. De er i gang lige nu i København. Vi krydser fingre og sende gode tanker sammen med Pede B og tysklærerne 🙂
Vores nye møbler er blevet taget rigtig godt imod og efter påske kommer der også nye sofaer i resten af vores bygning. Så kan alle komme tilJ
Jeg har sammen med Slagelses rektor, Jacob Friis, Brøndbys borgmester Maja Højgaard og Slagelses borgmester Knud Vincents forfattet et debatindlæg om idræts fravær i både valgkamp og uddannelsesvisioner. Læs den gerne her:
God weekend
Pia Sadolin
Rektor


