Linjeidræt

Linjeidræt på BG

Et frivilligt tilbud til dig, som ikke er elite- eller konkurrenceudøver, men godt kan lide at dyrke sport.

Ved siden af den daglige undervisning i de gymnasiale fag tilbyder Brøndby Gymnasium supplerende træning til gymnasiets elever inden for idrætsgrenene fodbold, håndbold, dans & funktionel fysisk træning. Linjeidrætten foregår hver anden tirsdag (ulige uger) og hver torsdag morgen i første lektion (kl. 8:05-9:40).

For at deltage i linjeidrætten skal du have et godt kendskab til idrætsgrenen og reglerne. Du behøver altså ikke at dyrke idræt på højt plan eller være tilknyttet en klub.

Tilbuddet er frivilligt, men har du tilmeldt dig, er der selvfølgelig mødepligt.

Den endelige oprettelse af linjeidrætstilbud er dog afhængig af, hvor mange der melder sig til tilbuddet. Skulle der ske det, at en linje ikke oprettes, så har du mulighed for at blive tilmeldt den funktionelle fysiske træning, som med garanti bliver oprettet.