Tre elever fra 2.i, deltog i Femtech-workshop på Københavns Universitet den 10. april 2025. Her er deres beretning om dagen:
Vi vil uden tvivl anbefale deltagelse til andre elever fra Brøndby Gymnasium, der har interesse for kodning og ønsker at udfordre sig selv både fagligt og personligt.
Dagen begyndte med, at vi ankom til Københavns Universitet, hvor vi blev taget venligt imod. Der blev serveret morgenmad, og herefter præsenterede vi kort os selv og blev introduceret til dagens program.
Efter introduktionen til dagens program begyndte vi med at kode. Vores første opgave var at få computeren til at sige “Hello World” på kodesprog, og dernæst skulle vi udvikle en kode, der kunne få computeren til at stille os spørgsmål.
Dette er koderne vi lavede:
Derefter skulle vi sætte ledningerne sammen og skrive kode, der gjorde det muligt at ændre farven på en pære. Vi skulle selv vælge den farve, vi ønskede, og så sørge for, at koden kunne få pæreren til at ændre sig til den farve, vi havde skrevet ind.

Der var også en lækker frokost inkluderet i arrangementet, og i løbet af dagen blev der serveret slik, sodavand samt masser af frisk frugt.
Til sidst deltog vi i en konkurrence, der gik ud på at afkode krypteringssprog. Vi vandt naturligvis konkurrencen, da vi kommer fra Brøndby Gymnasium, hvor vi lærer at arbejde effektivt sammen som et team. Derudover præsterede vi også bedre end de øvrige deltagere.
Fun fact: Den person, der stod for arrangementet, har selv været elev på Brøndby Gymnasium. Derudover skulle vi hilse fra BGs tidligere informatiklærer, Morten Schultz, som nu arbejder på Københavns Universitet.
Dagen blev afsluttet med en rundvisning på universitetet.
Hilsen 3 elever fra 2.i
(Sille, Sarah & Anastazia)

