I dag mødte jeg ind tidligt for at få styr på en masse småopgaver og gøre klar til vores digitale dannelsesdag, som er en dag for alle eleverne på Brøndby Gymnasium. Morgen blev lidt anderledes end planlagt, da det viste sig at Outlook var nede. Dette betød, at mit oplæg til eleverne blev lidt anderledes end først planlagt, da jeg da lige ville bruge dette i min intro til eleverne.
I dag har vi oplæg fra Red Barnet som holdt oplæg om digitale krænkelser. I dag er det 1 ud af 200 unge drenge, som får en plet på straffeattesten for digitale krænkelse.
Vi har oplæg om robotter og hvilken rolle, de kommer til at spille i fremtiden. Oplæg fra Politiet om cyberkriminalitet og det at være ’muldyr’.
Center for Ludomani holder oplæg om digital spilafhængighed. Dagen slutter med en paneldebat om AI, data og robotter i sporten. Mellem de mange oplæg er der flere workshops, hvor eleverne skal lære deres pc/mac bedre at kende, samt hvordan man kan bruge vores AI system (Miira).
Det skal nok blive en god dag med masser af gode oplæg og diskussioner.
For I en verden som bliver mere og mere digital, er der ingen tvivl om, at den digitale dannelses bliver mere og mere vigtig. Man kan vist roligt sige, at den digitale dannelse er blevet en vigtig del af den almene dannelse.
I en verden som centrerer sig mere og mere om digitale løsninger er det jo superfedt, når det virker, men når jeg står og bruger en en-halv time på at få lyden til at virker her i kantinen i går og det så ikke lykkes – så er it til stor frustration.
IT/AI deler Verden. Mange ser en masse positive ting ved dette, mens andre er meget bekymret.
Negative forhold ved IT/AI
-Afhængighed: Vi risikerer at blive for afhængige af teknologien.
-Manglende kritisk sans: Vi kan komme til at stole blindt på AI’s svar.
-Forkerte oplysninger: AI kan producere fejl og direkte falske informationer.
-Mindre selvstændighed: Vi risikerer at miste evnen til selv at tænke og løse problemer.
-Jobtab: Automatisering kan overflødiggøre visse arbejdsfunktioner.
-Datasikkerhed: Personlige oplysninger kan blive misbrugt eller lækket.
-Social isolation: Digital kommunikation kan erstatte menneskelig kontakt.
-Ulighed: Ikke alle har samme adgang til teknologi og digitale kompetencer.
-Bias og diskrimination: AI kan videreføre fordomme og skævheder fra træningsdata.
-Manglende ansvar: Det kan være svært at placere ansvaret, når AI træffer eller påvirker beslutninger.
Heldigvis er der også mange gode elementer ved IT/AI
-Effektivisering: Opgaver kan løses hurtigere og mere effektivt.
-Tidsbesparelse: Rutineopgaver kan automatiseres.
-Adgang til viden: Det er nemmere at finde og tilegne sig information.
-Personlig læring: AI kan tilpasse undervisningen til den enkelte elev.
-Kreativitet: AI kan hjælpe med idéudvikling og nye løsninger.
-Databehandling: Store mængder data kan analyseres hurtigt.
-Kommunikation: Det er lettere at samarbejde og kommunikere på tværs af lande.
-Innovation: Nye teknologier skaber muligheder for udvikling.
-Tilgængelighed: IT og AI kan hjælpe mennesker med forskellige udfordringer.
-Beslutningsstøtte: AI kan hjælpe med at skabe overblik og kvalificere beslutninger.
IT og AI er hverken gode eller dårlige i sig selv. Det afgørende er, hvordan vi vælger at anvende teknologien.
I gymnasiesammenhæng er det især vigtigt, at I lærer at:
- Bruge AI konstruktivt og effektivt.
- Forholde jer kritisk til AI-genereret indhold.
- Bevare jeres selvstændige tænkning.
- Forstå de etiske og samfundsmæssige konsekvenser.
Det er netop balancen mellem teknologiske muligheder og menneskelig refleksion, der bør være omdrejningspunktet for undervisning i IT og AI og i vores daglige brug.
Vi skal styre og ikke blive styret!


