Nyt fra Brøndby Gymnasium 25.10.25

Vi kan nu udløse spændingen omkring 1.g’ernes valg af studieretning: Alle har fået deres 1. prioritet og et par stykker vil alligevel prøve kræfter med 2. prioriteten.

Interessen for Idræt A har – forventeligt – været stor og næste uge vil handle om at lægge et skema, som skal være klar til opstarten af studieretningerne.

BG summer i det hele taget af projekter, der afsluttes og prøver, der gennemføres – ikke mindst i tilknytning til grundforløbet.

Også Videnskabsklubben er kommet i gang, hvor nogle af vore elever underviser 12 interesserede mellemskoleelever fra lokale grundskoler med hjælp fra en juniormentor fra en lokal 7. klasse. De første lektioner i onsdags gik rigtig godt og det er skønt at opleve deres naturvidenskabelige interesse og nysgerrighed.

Når vi lander november falder der forhåbentlig lidt mere ro over tropperne, så vi kan hygge os med både Digitaldannelsesdag og Aktivitetsdag – begge for hele skolen.

Med 2 måneder tilbage til juleaften, er der masser at glæde sig til.

God weekend,
Pia Sadolin
Rektor

Foto: Ladefoged Joachim/Ritzau Scanpix