Nyt fra BG, fredag den 26.1.2024
Ugen, der gik, stod i fremtidens tegn. Den kommende årgang elever bankede på og gamle BGstudenter fortalte om deres uddannelse og karrierevej efter BG.
Stor tak, til de nuværende og tidligere elever, der hvert år er med på rejsen ud i fremtiden. Enten som aktuelle ambassadører for BG eller som unge mennesker, der er dimitteret som BG-studenter med spændende erfaringer, de gerne deler ud af. Vores afgangselever er altid superglade for mødet med de gamle elever og deres gode historier.
Også vores ”mini-orienteringsarrangement” i lørdags var særdeles velbesøgt, dobbelt så mange gæster besøgte os som sidste år.
Ugen handlede også om vores nye Studie- og ordensregler, som jeg (rektor) turnerede med i hver enkelt klasse. Vi har redigeret dem og gjort dem mere læsbare.
De ligger på vores hjemmeside:
https://www.brondby-gym.dk/dk/nuvaerende-elev/studieregler/studie-og-ordensregler-192/
Håber er selvfølgelig, at både den sociale og faglige trivsel vil øges gennem en respektfuld og ansvarlig omgangstone og adfærd.
En masse initiativer er desuden ved at blive søsat. En gruppe elever har deltaget i årets INSPIRATORIUM-konference og er kommet tilbage til BG fyldt med gode ideer. Planer om podcast, en brevkasse, skolebaserede arrangementer og temabaserede fredagscafeer er i støbeskeen.
Gruppen, hvis hovedkræfter er Helena, Isabella og Laura (alle 2.s)har i formiddags været rundt i klasserne for at fortælle om deres planer og inspirere andre elever til at være med.
Det bliver så spændende at følge ideerne, som bakkes 100% op af BG-organisationen.
Skønt med initiativer og elevdrevne aktiviteter. Det giver så meget positiv energi.
Pia Sadolin
Rektor