Hjem Sitemap



Onsdag d. 29. maj 2019 kl. 12:10 af Pia Sadolin

Er du ved at kvæles i karakterer og prøver – er HF en rigtig god løsning

Den nyoprettede Sport HF på Brøndby Gymnasium giver plads til træning og uddannelse, uden at tingene forstyrrer hinanden.

 

Du har 2 morgen-formiddags træninger om ugen og får først karakterer, når du præsterer til eksamen.

 

Ligesom under din træning vil du i HF-uddannelsen løbende få feedback og gode råd fra dine faglærere om din udvikling og indsats. Og på Sport HF har du adgang til Brøndby Gymnasiums idrætskoordinator, som kan hjælpe dig med at strukturere hverdagen, så der bliver plads til dine mange aktiviteter.

 

På Brøndby Gymnasium foretrækker vi, at du kan koncentrere dig 100% om din sport, når det er den, det gælder. Til gengæld sikrer vi, at du kan gøre det samme med din HF-uddannelse, når den kræver din fulde opmærksomhed.

 

Vi vil gerne blande sport og uddannelse, men vi vil ikke blande det sammen.

 

Kontakt os gerne med henblik på en snak om den nye 2-årige gymnasiale HF-uddannelse på Brøndby Gymnasium.

 

”Det lille gymnasium, med den store effekt” er måske lige dig. Tænk over det, mens du svømmer en ekstra bane eller scorer det afgørende mål :-)

 

Brøndby Gymnasium har været Team Danmark uddannelsespartner siden 2016 – se mere her

 

Del denne nyhed på Facebook