Hjem Sitemap



Onsdag d. 6. marts 2019 kl. 15:56 af Brit Leisvig

International Language Competition

International Language Competition er oprindeligt et svensk koncept, hvor folkeskoler og gymnasier dyster i sprog. Konkurrencen kører for andet år også i Danmark. Over 6000 elever har over hele landet deltaget i den indledende runde tilbage i februar, og det gjorde ni spanskelever fra Brøndby Gymnasium også. De var så dygtige, at de kvalificerede sig til Regionsfinalerne Øst, som i dag blev afholdt på Aurehøj Gymnasium.

 

Signe 3x og Jonas 3x repræsenterede Brøndby Gymnasium, og de havde et kærligt og ihærdigt heppekor med. Signe og Jonas klarede sig rigtig godt mod fem andre gymnasier, og der var tæt løb. De tog en flot 4. plads med 17 rigtige svar ud af 21 mulige, så det blev desværre lige ved og næsten, da kun de tre bedste går videre til landsfinalen.

 

Det var en super go’ oplevelse for os alle, og hvor er det dejligt, at vores elever har lyst til at deltage i sådanne events også og endda markerer sig i toppen. ¡Olé!

 

Del denne nyhed på Facebook