Hjem Sitemap



Onsdag d. 19. september 2018 kl. 10:20 af Jeppe 3.i

Mød Jeppe fra 3.i

Jeg hedder Jeppe, er 19 år og går til dagligt i 3.i på Brøndby Gymnasium. Jeg har siden februar i år arbejdet for Electronic Arts (EA) som både Reviewer samt Statistical Data Consultant. Pt. er jeg hovedansvarlig for Vejle BK, hvor jeg skal sørge for, at spillernes udseende er opdateret og at deres attributes samt samlede niveau genspejler deres evner i den fysiske virkelighed. Udover det er jeg stadig reviewer for alle andre danske klubber plus en enkelt i Championship.

 

Tilbage i juli var jeg så heldig at blive inviteret til Community Day i Guildford. og i torsdags tog jeg derfor direkte fra skole og ind til Lufthavnen i Kastrup, hvor jeg mødtes med en af mine kollegaer for at vi derefter tog flyet til London. Da vi landede tog vi en über til en pub nær vores Hostel, hvor vi mødtes med 2 andre danske kollegaer. Efter en 1-1,5 times snak besluttede vi os for at smutte tilbage for at sove, så vi kunne være klar til dagen efter.

Dagen efter var det tidligt op, for vi skulle tage offentlig transport til Guildford. Vi gik fra stationen og var ved Onslow House lidt i 10. (Onslow House er 1 af EAs 3 hovedkvarterer). Her tjekkede vi ind i informationen, og blev mødt af editors der hovedsageligt kom fra England og så et par stykker fra Norge m.m.
Vi blev ført ind i et lokale, hvor vi skulle holde til for dagen. Vi startede ud med et Powerpoint om, hvad der præcis var anderledes ved det nye FIFA 19, de nye gamemodes, den nye samt sidste sæson af ”The Journey”, opdateringerne i gameplayet og en hel masse mere.

 

Lokalet hvor vi lavede vores præsentationer i:


Undervejs blev vi fordelt i nogle grupper, hvor vi fik nogle forskellige opgaver, det kunne være alt fra tips og tricks til at gøre livet som editor lettere, og til at vi skulle sidde og analysere klip af forskellige hold (det kunne for eksempel omhandle genpres), og ud fra det lave præsentationer, hvor vi så skulle fortælle; er det her High Pressure eller Double Contain, og hvorfor det var præcis det.



Efter ca. 4 timers Powerpoint, gik vi i gang med en FIFA 19 turnering, hvor vi blev delt i gruppespil og derefter knockout stages. Jeg har ingen kommentar på udfaldet af turneringen og hvordan jeg præsterede, men det var i hvert fald sjovt :-) - specielt det nye ”No Rules” og ”Headers and Vollys”.

       

 

Udover FIFA 19 fik jeg også for første gang muligheden for at møde min Contractor, som jeg ellers kun har været i kontakt med over mail i de 7 måneder, jeg har arbejdet med dem.

Dagen efter havde de inviteret nogle af os ind til en ellers udsolgt kamp mellem Watford og Manchester United. Stemningen var fantastisk, det tætteste man kommer på det her i Danmark er uden tvivl Sydsiden.

Det var en fantastisk oplevelse og jeg ser frem til næste år. Om det så bliver i Guildford, Köln, Vancouver eller alle 3.

 

 

Del denne nyhed på Facebook