Hjem Sitemap



Onsdag d. 27. juni 2018 kl. 09:02 af

Alle elever har krav på digital dannelse.

Danmark skal være blandt de førende lande indenfor digitalisering. Det er der bred politisk enighed om, for det er vores overlevelsesgrundlag. Derfor giver det god mening at undersøge, hvilke gymnasier, der anvender it og digitale læremidler innovativt og succesfuldt. Så man kan lære af dem.

 

Det har EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) gjort for nylig og det er der kommet en rapport og 5 gode råd ud af:

  1. Inddrag elever og lærere i it-strategien
  2. Udarbejd progressionsplan for elevernes digitale dannelse
  3. Planlæg lærernes kompetenceudvikling inden for it, så de har tid til at tilegne sig it
  4. Drøft its påvirkning på interaktionsformer, herunder lærer-elev-relationen
  5. Bliv enige om, hvad it og digitale læremidler kan og skal i undervisningen (og til eksamen, kunne man tilføje)

 

Det sidste råd ser ud til at være det sværeste. Ikke mindst fordi samfundsdebatten i øjeblikket handler rigtig meget om, hvorfor det er vigtigt at holde pause fra de digitale læremidler. Computerskærmen fremstilles som et forsvarsværk eleverne værner sig bag og undervisningsministeren frygter netadgang som ”en snyderiets motorvej” til eksamen.

 

I virkeligheden er det de lovlydige elever, som ikke har problemer med at styre computeren, der bliver snydt. Den gængse antagelse, at ”fordi elever kan snyde, så vil de snyde” rammer også dem, det store flertal, der aldrig kunne drømme om det.

 

Også forestillingen om, at elever vurderer mulige svar, de har fundet på internettet, forudsætningsløst, og at elevernes niveau til eksamen kan måles uafhængigt af, hvordan de arbejder til daglig medtænker slet ikke den kritiske tilgang, gymnasierne dagligt lærer eleverne eller den digitale didaktik, vi indtænker i vores praksis, når vi anvender it.

 

Slukker vi for computeren og nettet slukker vi også for de digitale kompetencer, som eleverne ifl. den nye gymnasiebekendtgørelse skal lære for at anlægge et kritisk blik på digitale medier og for at indgå i digitale fællesskaber – i sidste ende også for ikke at snyde til eksamen.

 

Sluk-for-computeren holdningen negligerer simpelthen, hvordan mange gymnasielærere allerede længe har arbejdet. Som noget helt naturligt gør vi (efterhånden) eleverne fortrolige med og opøver dem i en række færdigheder i et væld af forskellige digitale læremidler og platforme, ligesom vi beder dem udarbejde PowerPoint-, Slides.com- og Prezi-præsentationer, online vidensbanker (fx hjemmesider, porteføljer o.lign.), hvorigennem de lærer at forholde sig til og vurdere den information, de selv publicerer, men som de også henter på nettet.

 

Hertil kommer endelig og i relation til tilføjelsen til råd nr. 5, at vi jo afskærer os selv fra at stille anderledes eksamensspørgsmål, når vi begrænser os til én enkelt – og snart forældet – måde at gøre tingene på.

 

”En moderne og tidsvarende prøveafvikling bliver i stigende grad udfordret af den teknologiske udvikling” lyder det bekymret, men ligner det ikke bekymringen for lommeregnerens ekspansion tilbage i 80’erne?

 

Vores påstand er, at Computeren skal være for (it-)fagene, hvad regnemaskinen er i matematik. Målet er ikke at gøre matematikeleverne til eksperter i at bruge regnemaskinen, men derimod i at forstå selve matematikken. En række af de grundlæggende færdigheder, der ligger i programmering, herunder abstraktion, generalisering, mønstergenkendelse og opdeling er velegnede som gode principper, der kan overføres til generel problemløsning.

 

Hvis eleverne er med til at udvikle, eller selv udvikler digitale læremidler i form af fx små læringsspil eller quizzer, så bliver de mere kritiske ift., hvad digital teknologi kan og ikke kan i undervisningen. Og ligesom eleverne i dag fremstiller statiske faglige præsentationer i fx PowerPoint, skal vi i fremtiden stræbe efter, at de programmerer små dynamiske digitale læremidler i fx Android Studio eller Xcode, hvor viden ikke kun kopieres, men derimod struktureres, således at andre elever aktivt kan lære af indholdet.

 

Eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder i sagens natur også deres digitale kompetencer.

I gymnasiefagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier. Gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber. Den digitale dannelse, gymnasierne er forpligtet på, skal bidrage til elevernes forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Bl.a. gennem en forståelse for de digitale mediers muligheder for den enkelte til alene og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring. Netop at kunne vurdere de digitale mediers muligheder må være helt centralt.

 

Det er derfor væsentligt, at gymnasierne lærer eleverne selv at kunne beherske og vurdere brugen af it og digitale medier. Og umiddelbart er de unge tiltrukket af de attraktive og spændende digitale værktøjer – alle har en smartphone.

Det at blive dygtig står derfor ikke i modsætning til brugen af computeren i undervisningen, tværtimod, så svigter vi de unge, hvis vi ikke gør dem dygtige MED computeren i undervisningen. 

 

Digital dannelse handler således i høj grad om at bruge computeren og nettet rigtig. Om god webetik, så at sige. Men når computeren fylder mere og mere i vores dagligdag er det primært som brugere, vi anvender den. Vi skaber ikke softwaren.

 

Pointen er, at magten og ansvaret ligger hos dem, der skaber teknologien og udnytter den. Informationsteknologien giver i princippet alle mulighed for at komme til orde. Derfor er det så vigtigt at kende til programmering. For det er softwaren, der skaber mulighederne og programmørerne, der i sidste ende bestemmer, hvad vi kan og ikke kan – også i undervisningen.

 

I indledningen til rapporten om It og digital dannelse i gymnasiet skriver EVA, at digital dannelse skal ruste eleverne til at begå sig i et samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det er derfor vigtigt at huske på, at teknologi (stadig!) skabes af mennesker og bruges som værktøj af mennesker.

 

Vi støtter vores hukommelse med computeren og smartphonen. Vi googler hurtige opslag, når vi lige er i tvivl. Nettet er blevet hjernens forlængede arm. Og hvor går grænsen for, hvad computeren kan hjælpe os med? I hvert fald ser det ud som, at mulighederne for menneskelig kreativitet og innovation er ubegrænsede med informationsteknologien. Så spørgsmålet er: hvordan giver vi gymnasieeleverne de bedste forudsætninger for at styre den teknologiske udvikling gennem at kommandere fremtidens computere? Det enkle svar er: de skal kunne programmere. Så de får indblik i, hvad man kan – og ikke kan – med en computer.

 

Det mere komplekse svar er, at vi skal prioritere konceptuel forståelse og at vi skal fokusere på algoritmedesign. For selvom programmering – og dét at lære en bestemt syntax og semantik –  naturligvis er vigtigt, så udgør konceptualisering eller computationel thinking det mest væsentlige, idet det er landvindinger hér, der lettest lader sig overføre til andre fagområder.

 

Banalt sagt, handler det om at formulere problemer og løsninger på en måde, som egner sig til computerbehandling. Gennem den praktiske erfaring med programmering, afprøves indsigterne i computational thinking tydeligst  – og øvelse gør som bekendt mester.

 

Foruden at kunne nedbryde et problem i dets komponenter, abstrahere og generalisere, og endelig løse det ved brug af logik og algoritmer, så skal vi også lære eleverne at turde tænke innovativt i deres løsningsforslag.

 

Måden, vi tænker på, afsløres ofte, når vi bliver bedt om at formulere, hvad noget dybest set er eller består i, fx simpel bevægelse, hvis nu det skulle udtrykkes i / oversættes til et koordinatsystem. Det er vældig interessant at se, hvad der sker, når man beder eleverne abstrahere, være koncise og utvetydige. For nogle er det nærmest – og paradoksalt nok – overvældende.

 

Lad os være mere ambitiøse og sigte efter, at fremtidens computere er under kommando af nutidens gymnasieelever – og unge mennesker i det hele taget. Skal de unge mennesker uddannes til også at være skabere af computersoftware, kommer vi ikke uden om programmering og computationel thinking i deres digitale dannelse.

 

De kompetencer giver vi dem ikke ved at holde pause fra computeren og bruge papir og blyant i stedet.

 

           

Steen Schjødt Christensen     Morten Schultz                       Pia Sadolin

 

 

Del denne nyhed på Facebook