Hjem Sitemap
 

 

Indsatsområder 2016-17.

Indsatsområder 2016-17: Samarbejde på nye måder.

 

Baggrund:

I forbindelse med skoleåret 2015-16’s indsatsområde Synlig læring og kvalitet i undervisningen har vi haft fokus på klare læringsmål, feedback og feedforward, inddragelse af eleverne i undervisningen og faglig sparring mellem lærerne.

 

Henover 2015-16 afholdt vi et antal pædagogiske møder:

 

4.11. Synlig læring og kollegasparring.

Oplæg af 2 lærere fra Ordrup Gymnasium: Rasmus Højlund Christensen og Julie Hirsch Bernhagen, om klare læringsmål, tydelig kommunikation, evaluering og elevinddragelse.

SM om videndeling i Lectio.

AJ om Flipped classroom

TA og PS om Brøndby Gymnasiums elevgruppe (Ungdomsprofilen 2014)

LBN om synlig læring som konkurrencestatens opfindelse

 

13.1. Betydningen af BGs profil og indsatsområdet Synlig læring for planlægning og udførsel af undervisningen.

Fokus på it, Brøndbymodel og faglig sparring.

Mat.: Personalehåndbogen

Arbejdsform: Faggruppedrøftelser

 

18.3. Kan besparelser blive til skoleudvikling? Samarbejde om nye måder.

Mat.: Papir udarbejdet af PS som oplæg og køreplan til, hvordan vi kommer videre.

Skema med angivelse af hvilke aktører, der skal drøfte hvad og hvornår der er deadline for produktkrav/aftaler.

Arbejdsform: på dagen og derefter løbende i faggrupper, team, ledelse og SU

Beslutningsreferat i Moodle.

 

12.4. Samarbejde og trivsel i lærerkollegiet næste skoleår (2016-17)

PS om regeringens udspil til reform af gymnasiet og betydning for BG.

Drøftelse af konsekvenserne.

Punk, der blev udsat: Faggruppeworkshops om 1. Forløb, samling af materialer, organisering og ansvarsfordeling 2. Oplæg til nye samarbejdsformer, hvem tager teten og hvornår ligger det klar 3. Udfordringer ifm. sammenlægning og holddannelse.

LIS om Strategisk investering. Arbejdsgruppe om ideer til strategisk udviklingsarbejde blev nedsat.

 

23.5. Skriftlighed og lektier

RE: Præsentation af handlingsanvisninger fra fokusgruppe

MR: lectio-undersøgelse blandt lærerne om praksis mht. skriftlige opgaver og lektier

Gruppediskussion om best-practice med efterfølgende præsentation.

Produktresultat: SH og REs retningslinjer for skriftlige opgaver og lektier.

 

Konklusion

Vi arbejder rigtig meget med udviklingen af vores pædagogiske praksis og vi gør det med udgangspunkt i egne erfaringer og i relation til såvel den politiske dagsorden som nyeste pædagogiske forskningsresultater. Med idræt og it som centrale profilmarkører skal vi konstant optimere indsatsen i forhold til Brøndby Modellen og It-Kompetenceplanen.

 

I dette skoleår, 2016-17, står vi overfor to eksterne udfordringer: besparelser og reform. Begge dele har konkret indflydelse på vores arbejdsplads og muligheder.

 

Indsatsområdet 2016-17: Samarbejde på nye måder

 

Indsatsområdet for 2016-17 tager afsæt i BG-profilen og de to ovenfornævnte udfordringer.

I forlængelse af sidste skoleårs satsning på Synlig læring og kvalitet i undervisningen udvides fokus med positiv effektivisering i tilrettelæggelsen af skriftlighed, fagkollegiale opgaveløsninger, digital didaktik og supervision. Vi skal arbejde med nye løsningsmodeller til varetagelse af undervisningen under de ændrede økonomiske vilkår.

Og vi skal gøre det i relation til en skærpelse af BGs profil som det lille it-idrætsgymnasium med den store effekt.

 

Det bliver nødvendigt at indtænke dette arbejde i en strategi, der peger fremad og sikrer BGs muligheder i en ny gymnasial kontekst.

 

Aftale om gymnasiereform

 

Med udgangspunkt i forligspartiernes aftalepapir er det især 3 nye ting, som vi skal forholde os til:

 

Studieretninger og klassedannelse

Kravene til studieretningernes adgangsgivende indhold skærpes og der er en åbning for mere fleksible klassedannelser (læs: blandede studieretninger). Der skal som udgangspunkt kun være 2 studieretningsfag, AA eller AB i en studieretning og max 18 studieretninger i stx. Der indføres dispensationsmulighed for gymnasier med en særlig profil til oprettelse af ”lokale studieretninger”. s. 14 er der et særligt afsnit om yderligere specialiseringsmuligheder for private gymnasieskoler.

 

Grundforløbet

Grundforløbet afkortes til 3 måneder og skal handle om de faglige krav i gymnasiet som helhed og i studieretningerne. Eleverne medbringer studievalgportfolio fra grundskolen og skal så yderligere gennem grundforløbet spores ind på karriereønske og uddannelsesvalg. Samlet set skal anstrengelserne kvalificere elevens valg af studieretning.

 

Matematik

Matematik bliver obligatorisk på B-niveau – med enkelte undtagelser. Der nedsættes en matematikkommission. Undervisningen i Ma B skal være mere anvendelsesorienteret og tonet ift. studieretningen.

 

Informatik

Informatik har tidligere været nævnt som nyt permanent fag. Det får status af naturvidenskabeligt fag, for så vidt det kan afløse et af de naturvidenskabelige fag biologi, kemi eller naturgeografi på både c-niveau og b-niveau. Dvs. at det naturvidenskabelige fag man skal have på minimum b-niveau kan være informatik.

 

Derudover er der en række andre ændringer, f.eks. indførelse af spansk som fortsætterfag, bortfald af AT, mundtlig eksamen i SRP, fordybelsestid etc., som er interessante, men ikke så presserende som det ovenfor – tror jeg.

 

Nedsættelse af arbejdsgruppe

Vi har tidligere nedsat en gruppe, der skulle tænke strategisk på BGs vegne. Vi har nu etableret en ny arbejdsgruppe, der læser aftalegrundlaget om en reform igennem mhp. at klæde BG bedst muligt på. SU indgår suppleret med andre. Arbejdsgruppen er på 5 lærere og rektor. De nye studieretninger og tilrettelæggelse af grundforløbet udspringer af arbejdsgruppens arbejde.

 

 

PS/Juni 2016